Menu Luk

Kosmetisk akupunktur

Oplever du at huden er blevet løsere med årene? Furerne i ansigtet er blevet dybere og der er kommet flere til? Ønsker du gløden tilbage i ansigtet, uden brug af kirurgi og kemi så er kosmetisk akupunktur det rette valg for dig.

Kosmetisk akupunktur er et godt og mildt alternativ til andre, og mere invasive, kosmetiske behandlingsformer, når der f.eks ønskes reduktion af rynker, ansigtsløft, forbedret glød og elasticitet i huden på hele kroppen.

Vores ansigtsmimik er unik, og sladrer ikke bare om vores følelser lige nu og her, men også om de følelser og hændelser, der har sat sig som linjer, furer, skævheder og helt særlige træk ved vores mimik. Den kosmetiske akupunktur retter op på de ydre ubalancer, samtidig med at behandlingsforløbet kan forløse de bagvedliggende årsager til at ubalancerne – og altså rynkerne – opstod. Det vil sige at behandlingen også virker forebyggende fordi man fjerner årsagen. Fx bekymringen eller vreden bag en bestemt rynke.

Hvad kan kosmetisk akupunktur hjælpe med?

  • fremme gløden i ansigtet
  • stramme huden op
  • rette op på mindre skævheder i ansigtet
  • løfte hængende øjenlåg
  • mindske poser under øjnene
  • reducere rynker, furer og fine linjer
  • mindske “ryger-linjer” om munden
  • mindske eller blødgøre arvæv
  • forbedre indsunkne områder
  • forstørre læber
  • mindske og/eller fjerne rødme, acne, eksem, tørre pletter, fedtet hud
  • mindske og/eller fjerne cellulites på kroppen
  • mindske og/eller fjerne fedtknuder og cyster under huden på hele kroppen
  • mindske/fjerne ødem alle steder på kroppen

Hvordan foregår en behandling?

Når du har fortalt, hvilke ubalancer og områder du ønsker at få hjælp til stiller jeg en diagnose – både ud fra TCM og vha. en ansigtsanalyse. Det sporer mig ind på, hvordan jeg griber lige netop din situation an og hjælper dig bedst muligt.

I behandlingen anvendes forskellige metoder alt efter hvilke områder af kroppen og/eller ansigtet, der arbejdes med, og hvilke ubalancer du ønsker at få udlignet. Der benyttes bl.a akupunkturnåle og meget små intradermalnåle til udligning af rynker og fine linjer samt til at foretage øjenbrynsløft og læbeforstørrelse. Til at fremme blodcirkulationen i huden, stramme op og reducere cellulites anvendes bl.a gua sha-skrabere og  vacum-cupper. Begge dele stimulerer bindevævet, øger blodcirkulationen og fremmer udrensning af affaldsstoffer, der ophobes under huden. Akupunkturbehandlingen er særligt effektiv i forhold til at dræne væske/ødem alle steder på kroppen. Der suppleres ofte med ansigtsmassage, akupressur og med akupunkturnåle på kroppen for at optimere behandlingen. .

Behandlingen er typisk af en 1 til 1 1/2 times varighed alt efter, hvilke og hvor mange områder på kroppen og ansigtet der arbejdes med. Typisk vil vi arbejde med et til to områder af gangen alt efter hvilke ubalancer der er tale om.

Et behandlingsforløb er typisk på 8 behandlinger +/- . Ofte er der synlige og mærkbare resultater efter 2-5 behandlinger.

Bivirkninger

Selv om det er meget milde behandlingsformer der arbejdes med, sammenlignet med anden kosmetisk behandling, så kan der ved kosmetisk akupunktur, cupping og gua sha. være bivirkninger som kortvarig forbigående træthed efter behandlingen – idet der ofte sættes en udrensningsproces igang, rødme i huden samt evt. blå mærker. Alle bivirkninger går væk igen. I traditionel kinesisk medicin diagnosticerer man tillige ud fra farven på hudens rødme efter cupping og gua sha, og netop disse to behandlingsformer vil med stor sandsynlighed give en grad af rødme i huden. Det forsvinder ofte hurtigt igen, og er en forventet reaktion på behandlingen.